AIF´s bestyrelses beretning


Skrevet d. 24-04-2018 22:56:46

Download beretningen som PDF her 

Bestyrelsens beretning for sæsonen 2017/2018

Generalforsamling 26. april 2018

Kære alle

Så er vi ved vejs ende af sæsonen igen. Det er vildt så hurtigt en sæson drøner forbi, jeg synes lige vi har taget hul på en ny og nu sidder jeg her igen og skal skrive om året der gik.  

Vi har igen i år som bestyrelse haft udfordringer som vi forhåbentlig kan bruge i vores fremadrettet arbejde. Der bliver i løbet af sådan en håndbold sæson truffet en masse beslutninger og truffet en masse valg. De fleste gange rigtige, men det sker da, at der bliver truffet en beslutning eller handlet på nogle ting, som set i bagklog skabets lys skulle have været håndteret anderledes. Der er konsekvenser ved alle de valg vi træffer som mennesker og bestyrelse. Det vigtigste er dog, at vi som mennesker og bestyrelse ikke er bange for at sige vi har "fejlet" komme med en undskyldning og så komme videre derfra.

Udfordringer, opgaver, læring, bekymringer, glæder og sammenhold er der masser af i vores bestyrelse, men det er også det der gør, at det spændende - er det hele værd, at være den del af AG´s bestyrelse. Der er nogle kloge mennesker der har sagt "at vi skal lære så længe vi lever". Det kan jeg i den grad skrive under på at jeg gør som formand, i Albertslunds bestyrelse.

Jeg vil i år gerne sige ekstra tak til Trine Kronholm Hoffmann for at have ydet et helt urimeligt stykke arbejde for klubben denne sæson, uden alle hendes timer ved jeg ikke hvordan vi skulle være kommet igennem. Trine har gennem de sidste mange år bidraget til klubben på mange forskellige planer, men i år har hun bare været helt fantastiske for mig og resten af bestyrelsen. Det er jeg virkelig taknemmelig for. 

Vi skal stadig som bestyrelse blive bedre til at inddrage flere personer i de opgaver, der skal løftes i klubben, og jeg ved, at der er mange, der gerne vil hjælpe. Vi er stærkere, når vi løfter i flok. Det er en af de mange ting vi skal have mere fokus på i den kommende sæson. 

I denne sæson har vi måtte sige farvel til vores samarbejde med KIF Kolding København, som vi ellers har haft et godt samarbejde med igennem mange sæsoner. Vi må desværre sande at det ikke har været det samme som da det hed AG København. Bestyrelsen har derfor valgt ikke at fortsætte samarbejdet efter denne sæson, da vi ikke har kunne komme til enighed omkring betingelserne for et fortsat samarbejde.

Vi arbejder på nye åbninger til at skaffe penge til klubbens medlemmer og vi har som noget nyt i år prøvet at sælge juletræer. Det blev faktisk en stor succes og vi er meget tilfredse med indtjeningen, derfor vil vi også til den kommende sæson gentage det, dog med et par få justeringer, som jo er de erfaringer vi har gjort os her første år. Vi vil arbejde på at finde nye mulige indtjeningskilder til klubben i den kommende sæson. 

Med venlig hilsen

Christina Kronholm Christensen, formand for AIF Håndbold

 

Nedenfor følger lidt om alle årganges sæson 2017/18

Børnebold

Julie har også i denne sæson været tovholder på børnebold sammen med lidt forskellige hjælpere, og der har været fyldt med børn 2-5 år og deres forældre i - ca. 1 lørdag om måneden. Der har deltaget mellem 30 og 40 børn hver gang, og der er blevet leget med diverse bolde, faldskærm, hulahopringe og meget mere. Der skal også varmes op til Børnegymnastik og leges futtog og alle mine kyllinger m.v. Julemanden kom igen i år til stor glæde for vores mindste medlemmer. Tak til alle forældre, som er rigtig gode til at hjælpe til med at bære materialer ud og ind. 

U6-U8 piger og drenge AIF

Vi startede sæsonen med at være omkring 12 spillere og 2 trænere Ann og Vetter samt 1 hjælpetræner, Christian. Stort set hver uge, kom der nye spillere til, som vi glædeligt tog imod, dog krævede det også ekstra opmærksomhed fra vores side af. Så der blev tilknyttet 2 hjælpetrænere mere, Emma og Nicoline. Det har været en fornøjelse at se ALLE børnenes udvikling på hver deres niveau. Nogle er gået fra at skulle holde i hånd til nu at drøne rundt og spille stævner. Det har været en kæmpe gave at se hvordan disse små håndboldstjerner har taget imod ift. bevægelse, læring og det at være en del af et hold. Der er blevet knyttet venskaber på tværs af aldersgrupper/hold. Vi er jo ikke bare håndboldtrænere - vi er så meget mere - vi er børnenes trygge frirum. Vi har igennem hele sæsonen lagt stor vægt på, at hos os er der mobbefri zone. Vi vil ikke have det og har været meget obs. på dette og har italesat, at alle taler pænt til hinanden, børn såvel som voksne. Vi giver High five når vi kommer og igen når vi slutter træningen. Vi har fra sæsonstart informeret forældrene om, at hos os så hepper man på hele holdet og man kommenterer/irettesætter ikke sit eget barn eller nogle som helst, hverken under træning eller til kamp! Det er blevet taget godt imod. Sæsonen slutter af med 32 spillere, så det er med en vis stolthed at vi nu giver stafetten videre til de nye trænere! Nogle spillere fortsætter på holdet og de store U8/U9 spillere sender vi afsted, optil U10. De har gennemgået en kæmpe udvikling og har for alvor knækket håndboldkoden. Tak fordi vi måtte være med til Jeres første "håndboldrejse". Tak til verdens bedste hjælpetrænere - uden Jer 3, så kunne vi aldrig have klaret det. I har været uundværlige.

De dejligste håndboldhilsner fra Ann og Vetter 

U10 piger

Vores sæson er gået helt udmærket. På banen har vi fået spillet noget fin håndbold og alle pigerne har rykket sig meget, både håndboldmæssigt men også sammen som hold. Vi har ikke haft nogle konflikter, på nogle af de stævner vi har været afsted til. Vi har fået en del nye spillere til, hvilket også er positivt.

/Jesper, Basse, Emilie og Kamilla 

U10 drenge

Vi har haft en fantastisk sæson, hvor forældres bekymring om 2 unge trænere er blevet gjort helt til skamme. Vi starter første ½ år med at vinde vores pulje og ser ud til at slutte sæsonen som nr. 3. Vi har med stor succes deltaget i div. stævner, med masser af håndboldglæde og sociale aktiviteter. Altid med massiv forældre opbakning, her har vi sammenhold både inde på- og ude for banen.

Vi har budt velkommen til flere nye spillere og glæder os til at tage hul på endnu et fantastisk AG-år.

2 U10 drenges udsagn: "Det har været godt, rigtig godt. Vi har fået mange nye venner med samme interesse som en selv. Vi er blevet bedre til håndbold og har lært en masse og vi har haft nogle gode trænere".   

U12 piger

De er en flok skønne tøser som kom fra AG fællesskab, AIF og Glostrup håndbold. Vi brugte de første par måneder før sommerferien til at pigerne kunne blive til en enhed. De fandt lynhurtigt nye relationer og nye venskaber blev skabt.

Vi har ren sportsligt haft en super sæson. Alle pigerne har udviklet sig og spillet en masse flotte kampe. Det er fantastisk at se deres spilleglæde og det allerbedste er, at nu byder alle ind i kampene med det de kan. Før jul havde vi 1 hold i A rækken som endte på en 4. plads og spillede sig i A2 efter jul og 2 hold i B rækken som endte på en 4. plads og en 6. plads, og begge spillede sig i B2 efter jul. Resultatmæssigt er vi efter jul endt i midten af tabellen i A2 og den nederste del i B2, men pigerne har spillet nogle spændende kampe og også fået nogle flotte sejre indimellem, så pigerne kunne lave sejrsdansen. Vi fik også oprettet et C hold efter jul, så nogle af pigerne kunne møde nogle på samme niveau og de har virkelig gjort det flot og endte på en 4. plads.

Selvom pigerne har været igennem en lidt svær tid her i det nye år, så har de holdt humøret oppe og kommet flot videre og dette skyldes klart pga. sammenholdet i truppen og trænerteamet. U12 pigerne har sportsligt deltaget i Sportyfied Cup, Strandhåndbold, Partille Cup, Nordea Cup i Næstved, AB Jule Cup, Hancock Cup i Skive og ser frem til vores sidste stævne med U12 truppen som er Frøcup på Fyn, hvor vi skal over at forsvare sejren fra sidste år. Derudover har vi afholdt vores egen træningsweekend, hvor pigerne gav den max gas i hallen en hel weekend. Det sociale har vi også vægtet højt med bowling, hyggearrangementer og lidt restaurant besøg.

Pigerne har været en enestående trup at træne, de har virkelig trænet godt og fået bygget på i deres individuelle kunnen og som hold har de bare vokset kamp for kamp. Vi kan kun være meget stolte af disse piger og ønsker dem held og lykke på U12 og U14 i den nye sæson.

/Ruben, Camilla, Frost, MT & Gitte 

U12 drenge

U12-drenge har haft en rigtig god sæson, hvor vi har fordoblet vores spillertrup. Der er altid blevet knoklet til træning og humøret har altid været i top.

Troppen har været rigtig god til at tage imod nye holdkammerater, hvilket har gjort at alle har holdt ved og faldet hurtigt til.

Alle spillere har udviklet sig helt fantastisk og det har været en fornøjelse at være trænere på årgangen.

Kh. Morten & Dorthe 

U14 piger

Stor cadeau til pigerne der har holdt ved og været mødestabile sæsonen igennem. Trods en smal spillertrup og udfordringer på vejen, har vi formået at komme godt igennem sæsonen. For U14 Pige 1 blev første halvdel af sæsonen tilbragt i 2. division, hvor vi endte stabilt midt i puljen. Den har i forlængelse heraf stået på 2. division B efter jul, hvor pigerne har fået kamp til stregen, men som også har budt på nogle stærke og tætte kampe. Især står sejren over puljevinderne fra Ajax som en rigtig flot præstation af hele holdet. Det var nok de færreste der havde set den komme;) 

U14 Pige 2 har også haft en masse gode kampe der bød på en flot førsteplads i B før jul, og derefter nogle spændende kampe i Pige A1 efter jul. Her har vi fået rigtig god assistance fra en masse seje U12 piger. Vi takker stort for opbakningen fra U12. 

Sæsonen blev sluttet af med en super tur til Hancock Cup i Skive.

Vigtigst af alt er, at pigerne har holdt ved og har formået at bibeholde håndboldglæden sæsonen igennem.

Fra trænerteamets side skal der lyde en kæmpe tak til holdleder Winnie for at holde styr på rammerne, til forældrene for deres opbakning sæsonen igennem og ikke mindst til pigerne for deres stærke indsats og gåpåmod!

Vi ønsker pigerne alt det bedste med håndbolden fremover.

Bedste hilsner

Thor & Johnny 

U14 drenge

Vi har på U14 drenge haft en fantastisk sæson, hvor fokus har været på udvikling og at have det sjovt med at spille håndbold. Det er vi lykkedes med og har krydret det med nogle utrolig flotte resultater og dejlige håndboldoplevelser af meget forskellig karakter. Vi startede med 31 spillere fordelt på 3 hold, og er endt sæsonen med 30 spillere plus en på efterskole - hvilket er dejligt. Vi er lykkedes med at fastholde fælles træning for alle 3 hold igennem sæsonen selvom der har været stor forskel på niveauet, hvilket er dejligt og har været godt for sammenholdet i gruppen og evnen hos hver enkelt spiller til at kunne rumme alle og sørge for at alle har en god oplevelse samtidig med at alle bliver udviklet. Vi vil gerne takke U12 drenge for at hjælpe til med spillere igennem hele sæsonen til 3. holdets kampe, da vi har været ramt af forskellige skader på kryds og tværs. Overordnet en fantastisk sæson for alle inkl. trænere og ledere, som også har nydt det og hygget os.

Mvh. Trænerteamet 

U16 drenge

Vi startede sæsonen med 12 spillere og er stadig 12, FLOT synes jeg.

Så var vi til Næstved cup hvor vi nåede finalen i B slut spillet, tabte desværre.

Før jul spillede vi i 2 division og blev nr. 4 så efter jul hed det 2. division C hvor vi vinder rækken og skal til SM, super flot af drengene.

Det har været en rigtig god sæson på mange måder, vi har trænet med U18 piger det meste af sæsonen, som drengene har været så glade for. Super godt kammeratskab, så en rigtig god sæson.

Held og lykke til alle drengene i fremtiden.

Mvh. Daniel, Tommy & Limone 

18 piger

Sæsonen startede med mange spillere både U16 og U18, med Morten Boysen i spidsen. Ambitionen var 1. div. Men som månederne skred frem, faldt en del spillere fra og Morten skulle op og hjælpe damerne. Jeg overtog dem da sæsonen startede, i 2. Div. Der var en del som lige skulle på plads, rent spillemæssigt. De begyndte at finde hinanden, dække fantastisk op og fik selvtillid.

Et point fra 1. div., så det var godkendt, også uden målmand og med kun 12 spillere. Efter jul, hed det 2. div. A, nu kunne man virkelig se at, de kendte hinandens løbebaner og systemerne sad i skabet, men det er helt klart i deres forsvar at de vinder deres kampe. Vi gik suverænt igennem, med max point og en kæmpe plus målscorer. Sjællandsmesterskabet ventede forude. Vi lægger ud mod AB, som vi knebet vinder efter en katastrofe kamp. Så venter Hillerød i finalen. Vi spiller i undertal i 26 min., hvoraf de 8 min. med kun 4 mand på banen. Hillerød får 0 udvisninger... vi vinder efter omkamp og bliver sjællandsmester, så fortjent også uden målmand. En dejlig og lærerig sæson for os alle.

Kh. Totti & MT 

18 drenge

Vi startede med 7 drenge og senere blev vi 11 faste årgang 99-00 drenge. Tilgang gjorde at vi havde nogle forhåbninger om at etablere holdet i 2. div. A. En meget svær pulje kostede lidt på selvtillid og humøret dykkede nok hos enkelte drenge. Vi spillede trods alt noget god håndbold i perioder, men point kom der desværre ikke ind på kontoen. Over julepausen blev vi fire drenge færre, som af forskellige årsager meldte sig ud. Vi stod nu ved en skillevej, og måtte stå sammen og med lidt hjælp fra årgang 98'er, der aftalte vi at vi ville rykke holdet ned i 2. div. B, men erklæret mål om at udvikle os, vinde kampe og også at vi ville vinde rækken. Drengene har arbejdet super med det fysiske, og spillerne har løftet deres niveau både i træning og ikke mindst kampe. Vendepunktet kom da vi var tvunget til at vinde topkampen "vind eller forsvind" mod Jersie. Vi vandt kampen med et mål efter kæmpe drama og en spiller der kom til skade. Dette var det absolutte vendepunkt for mit hold, som derfra aldrig så sig tilbage, men maste de øvrige hold i rækken. Solidt spil i allersidste kamp på Møn og storsejr gjorde at holdet endte som Sjællandsmester i 2. div. B.

Vh. Tony 

Damesenior

1. damerne sluttede sæsonen på 7. pladsen, som er den bedste placering i tre år. Efter en del år, hvor holdet har haft svært ved at score mål, er der arbejdet hårdt med at komme til flere målchancer, samt at score flere mål. Dette lykkedes og holdet bliver det fjerde mest scorende hold i rækken, kun overgået af rækkens tre tophold. Alt i alt en god sæson og for AG har det været den resultatmæssige bedste sæson i mange år på damesenior siden.

Efter en hurtig fratrædelse overtog Betina 2. damerne igen - først kun som hjælp, men blev hængende resten af sæsonen. 2. damer kom i en lille pulje - med Bjæverskov som nærmeste modstander - så der har været mange lange ture. Der har kun været et par stykker, der har trænet fast - resten har været telefonhold. Mit bud er, at vi i alt har brugt 30-35 forskellige spillere - og vi vil gerne takke hver og en - en særlig stor tak til U18-pigerne, som i flere kampe har lavet opvisning i god håndbold. Alt i alt en rigtig god og hyggelig sæson, hvor vi endte som en suveræn vinder af rækken med 8 point ned til de næste. Således er oprykningen sikret - og vi giver pladsen videre til de unge, der rykker op. Selv arbejder vi på at lave et 4. hold. En stor tak og farvel skal lyde til Julie, hvis krop ikke vil være med mere ... Julie lavede gerne 10-15 mål i vores kampe - dog kun 8, hvis hun blev mandsopdækket. Da vi var sikre på at vinde rækken, blev hun lånt ud til 1. damer, hvor hun også har gjort det rigtig godt. Julie vil blive savnet - og vi håber at se hende som træner i klubben om nogle år.

Mvh. Betina Worm 

Old Girls

I denne sæson har vi prøvet noget nyt med stor succes. 6 trofaste spillere fra Glostrup er sammensmeltet med 4 trofaste spillere fra AIF. Derudover har 2 spillere genoptaget håndboldkarrieren. Så nu er vi et AG hold bestående af 12 spillere. Det er luksus. Der er højt humør og masser af grin, så vi er hurtigt blevet en fælles trup. Men det er ikke mere sjovt end at alle vil vinde når det gælder. Der bliver arbejdet hårdt til bugtræning, i hallen og til kamp. Så lige nu er holdet klar til SM d. 14. april i B1 rækken. Som altid har vi trænet med DS2 holdet om onsdagen, hvilket fungerer fint med fællesøvelser og træning hver for sig. Tak til de DS2 spillere som har hjulpet os til kampe, når vi indimellem har været lidt i nød alligevel. Så alt i alt en god beslutning med et AG hold, så vi kan bevare OG bold i klubben.

/Lis Svendsen 

Herresenior

Sæsonen hos Seniorer / Herre, (kval og serie 2)

Med en afgang af et par bærende spillere i denne sæson 2017/2018 kan vi med en 6. plads godt være tilfredse. (top 3 2016/2017)

Holdet har været præget af spillere af "ældre" dato, men som har vist flaget når det skulle hejses.

Der er ikke nogen tvivl at vi med en mere kontinuerlig træning sammen godt ville ku ha endt et par pladser højere oppe, men når det er sagt så har drengene vist god moral og vist et sammenhold der dog kan / skal optimeres.

Samtidig med en ikke for bred trup har vi kunne benytte spillere fra 2. holdet imellem når der var brug for det grundet skader m.m., og derved også skabt en fin balance de to hold imellem.

Målsætningen for herre serie 2 var inden jul at få point nok til at komme med i herre serie 2 A efter julepausen. Det lykkedes med en 5. plads, så allerede på det tidspunkt blev klart, at holdet også spiller i serie 2 næste sæson.

Holdet sluttede sæsonen på 4. pladsen.

Der har været en del afbud og skader m.m., så det har været dejligt med assistance fra U18 drengene. Tak for hjælpen, det er altid en fornøjelse.

Det har været en fornøjelse at følge de forskellige spillere og været træner for dem gennem to sæsoner.

Vh. Trænerteamet 

Old Boys

Der har været et stabilt frem møde og vi har spillet i A2 -rækken og har igen i år kvalificeret sig til SM som spilles d. 15. april. 

Fædre bold

Fædreholdet har stadig ikke fået en sejr i serie 4 så den har vi til gode. Der er kommet nye til og stemningen er altid fantastisk. Der bliver knoklet til træning og i kamp, og så kan ingen jo forlange mere. 

Mødre bold

Hold A blev nr. 1 i serie 4 og spillede sig ind i serie 4A og sluttede på en flot 2. plads.

Hold B, var i old girls B før jul og havde det rigtig svært, derfor blev de tilmeldt serie 4B efter jul og får her nogle flotte sejre og ender på en flot 3. plads.

Både mødre og fædre holdene er præget af at ville håndbolden rigtig meget, uanset hvilket niveau den enkelte spiller er på. Vi er også stolt af at få spillerne tilbage til håndbolden få dem op på tidligere niveau så de kan brødføde andre hold i klubben. 

 

AIF hovedforening og aktiviteter i kommunen

Vi havde desværre ikke ressourcer til at deltage i foreningernes dag i sensommeren i centeret.

Klubben været repræsenteret ved formanden og Dorthe J i brugergruppen på Stadion og i AIF

hovedafdelingsbestyrelse. Dorthe J har denne sæson været næstformand i Hovedforeningen og efter formand Jørn Jensby er blevet valg ind i kommunalbestyrelsen, har Dorthe fungeret som konstitueret formand. Dorthe J er også valgt ind i idrætsrådet og det er vi meget glade for i bestyrelsen, og ved at vi nu har en der kan tale håndboldens sag. 

 

Statistik 2017-2018

AIF Håndbold havde pr. 13. 2018 i alt 301 medlemmer. Der har været en reducering i medlemstallet det seneste år. Medlemstallene fordeler sig således: 

Medlemmer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

460

475

470

475

418

418

365

441

301

U12

-

182

158

161

155

155

143

171

135

13-18

-

110

124

125

118

118

57

80

47

GH i alt

 

 

 

 

 

 

241

243

234

AG i alt

 

 

 

 

 

 

606

684

535

 

Forklaringen på det reducerede medlemstal er der flere grunde til.

Mange af vores Old Girls er stoppet efter holdet stoppede sidste år, vi mistede desværre stort set alle vores 2003 piger (U14 piger), der ville prøve kræfter med et bedre niveau end vi kunne tilbyde. Efter endt samarbejde med Michael Thorsøe på U12-drengene til denne sæson, var der mange af drengene der flyttede med ham til Brøndby

Hver gang der meldes medlemmer ind, fordeles de 50/50 i klubberne, det vil over tid give en 50/50 fordeling og ikke som tidligere 33/66, det er synligt nu.

De tidligere tal var snit over hele året som angivet til kommunen. Albertslund kommune ændrede indrapporterings måde i år. dvs. der ikke skulle indrapporteres alle der havde været medlem blot på et tidspunkt i løbet af året, men i stedet for alle medlemmer per den 1.10. Dette giver en væsentlig forskel

Der er yderligere ryddet op i mange dobbeltindmeldelser og udmeldelser 

Holdfordeling sæson 2017- 2018

AIF

AG -Albertslund/

Glostrup

GH

I alt

Ungdom drenge

 0(2)

      7(7)

 0 (0)

     7(7)

Ungdom piger

 0(2)

      8(6)

 0 (2)

   8(10)

Senior herrer

 1(1)

      2(3)

 0 (0)

     3(4)

Senior damer

 0(1)

      4(5)

 0 (3)

     4(9)

I alt

 1(6)

  21(21)

 0 (5)

 22(30)

(Tal i parentes er fra sæson 2016-2017 til sammenligning)

 

Sponsoraftale og sponsor-udvalg generelt

Daniel Nielsen vores sponsor ansvarlige har gjort et helt fantastisk stykke arbejde i denne sæson. Vi har fået en masse nye sponsorer ind i klubben og det har gjort at langt de fleste hold har fået nyt spilletøj i år. Derudover har Daniel arrangeret vinsmagning, lavet netværksmøder for sponsorerne og haft andre mindre arrangementer kørende i løbet af året. I Albertslund centrum, havde de butikker vi har fået samarbejde med en aften med forlænget åbningstider og masser af procenter til alle vores medlemmer. Vi har heldigvis indgået aftale med Daniel så han fortsætter som sponsor ansvarlig til den kommende sæson. VI ser frem til endnu et spændende år og godt samarbejde. 

Albertslund Cup

Sportyfied Cup gik igen i år rigtig godt. Som altid var der mange deltagere, som fik et par rigtig gode dage med sjov, god håndbold og en masse hygge og noget meget blandet vejr. Lørdag havde vi rigtig dejligt vejr med sol og søndag var så i den meget våde afdeling af skalaen. Men det afholder ikke deltager, tilskuer og hjælpere for at holde humøret højt. Som altid er det dejligt at se alle de glade deltagere, forældre og dommere, der kommer igen år efter år. Der skal endnu engang lyde en stor tak til alle jer, som laver en kæmpe indsats og bruger rigtig mange timer på at få det hele til at glide. 

Vennerne

Håndboldvennerne er en støtteorganisation, der yder Albertslund IF og AG Håndbold økonomisk støtte, og ellers er klubben meget behjælpelig ved større arrangementer. Håndboldvennerne vil meget gerne have flere medlemmer. For det beskedne beløb af 100 kroner om året kan man blive medlem af denne noble kreds. Meld dig ind i vennerne, støt dem, og du støtter AG Håndbold. Igen i år har vennerne givet mange tilskud til ture og sociale arrangementer til glæde og gavn for alle vores medlemmer lige fra de yngste til de ældste.  Det vil vi gerne som klub sige jer mange tak for. 

Afslutning

Igen i år har vi haft en gruppe af helt igennem fantastiske trænere og ledere, som alle har lagt rigtig mange timer i klubben. Desværre må vi efter denne sæson sige farvel til en stor del af vores erfarne trænere igennem de sidste rigtig mange år. Det er rigtig trist for klubben og de bliver alle svære at erstatte. Det har også betydet at vi i år har været ekstra udfordret omkring vores træner påsættelse på de enkelte årgange, dog er vi nu i mål med langt det meste og forventer bestemt at der kommer en fornuftig løsning til alle de årgange vi har. Vi håber dog på, at vi ind imellem kan trække på de afgået træneres kompetencer hvis der bliver brug for en hjælpende hånd.

Til slut vil bestyrelsen som altid, gerne takke alle samarbejdspartnere, sponsorer og frivillige, som har bidraget rigtig meget til Albertslund Håndbold i årets løb. Uden jer ville det ikke kunne lade sig gøre at få skabt alle de mange gode oplevelser. Vi ser frem til rigtig mange gode timer sammen i den kommende sæson.

 

Så kæmpe tak!  Alle sammen 

Venlig hilsen

Bestyrelsen AIF Håndbold

 

AG Håndbold     •     Sammenslutning mellem Albertslund Håndbold og Glostrup Håndbold     •     Tlf.: (+45) 60 69 10 19   •   info@aghaandbold.dk
Links replika ure replika ure